Forskellen på erklæringstype A og B

Når man som virksomhed står over for krav om revision eller anden økonomisk dokumentation, kan det hurtigt blive forvirrende at navigere i de forskellige erklæringstyper. To af de mest almindelige er erklæringstype A og erklæringstype B, som ofte anvendes i forbindelse med regnskabsrevision og erklæringer til banker, investorer eller offentlige myndigheder. Selvom de kan lyde ens, adskiller de sig væsentligt i omfang, ansvar og krav til dokumentation. I denne artikel gennemgår vi forskellene mellem erklæringstype A og B, så du som virksomhedsejer får et klart billede af, hvilken type der passer til din situation.

Hvad er erklæringstype A, og hvornår anvendes den?

Erklæringstype A er en af de mest anvendte erklæringstyper inden for revision og regnskabsaflæggelse i Danmark. Den kaldes ofte “den fulde erklæring”, fordi den giver en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi. Formålet med erklæringstype A er at give tredjepart – typisk banker, investorer eller myndigheder – tillid til, at regnskabet er korrekt og revideret efter gældende standarder.

En erklæringstype A udføres altid af en registreret revisor og indebærer en grundig gennemgang af virksomhedens regnskaber. Revisors arbejde omfatter både analyser og kontrolhandlinger, hvor fokus ikke blot er på tal, men også på interne procedurer, risici og potentielle fejl.

De væsentligste karakteristika ved erklæringstype A inkluderer:

• Høj sikkerhed: Revisor afgiver en konklusion med høj grad af sikkerhed, hvilket betyder, at brugere af regnskabet kan stole på dets rigtighed.
• Omfattende revision: Alle væsentlige poster i regnskabet gennemgås, herunder aktiver, passiver, indtægter og omkostninger.
• Risikovurdering: Revisor vurderer virksomhedens interne kontrolsystemer og identificerer områder med potentiel risiko for fejl eller misligheder.
• Dokumentation: Der udarbejdes detaljeret dokumentation af alle revisionstrin, hvilket sikrer sporbarhed og overholdelse af lovkrav.
• Revisionserklæring: Den endelige erklæring, som udstedes til virksomheden, indeholder revisors vurdering og konklusion om regnskabets rigtighed.

Erklæringstype A anvendes typisk i situationer, hvor det er afgørende at opnå høj tillid fra eksterne interessenter. Eksempler på anvendelse er:

• Lån og kreditfaciliteter: Banker kræver ofte erklæringstype A som dokumentation for virksomhedens økonomiske sundhed, før større lån kan godkendes.
• Investortiltrækning: Ved kapitaludvidelser eller investeringer ønsker potentielle investorer en omfattende vurdering af virksomhedens økonomi.
• Offentlige krav: Visse virksomheder, især større aktieselskaber, er juridisk forpligtet til at få deres regnskaber revideret efter erklæringstype A.
• Fusioner og opkøb: Ved virksomhedsoverdragelser anvendes erklæringstype A for at sikre, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomheden, som køber eller sælger kan stole på.

En vigtig detalje er, at erklæringstype A ikke kun fokuserer på de historiske tal, men også på de bagvedliggende processer. Revisor undersøger procedurer for bogføring, interne kontroller og regnskabspraksis for at sikre, at fejl og mangler opdages og håndteres.

Selvom erklæringstype A giver høj sikkerhed, er det også en tids- og ressourcekrævende proces. Det kræver et tæt samarbejde mellem virksomhedens ledelse og revisor, da mange dokumenter og oplysninger skal fremskaffes og verificeres. For mindre virksomheder kan det derfor være relevant at overveje, om erklæringstype A er nødvendig, eller om en lettere erklæringstype kan dække behovet.

Sammenfattende er erklæringstype A den erklæringstype, der giver størst tryghed for både virksomhed og eksterne parter. Den er særlig relevant i situationer, hvor økonomisk transparens og tillid er afgørende, og hvor både historiske data og interne procedurer skal vurderes grundigt.

Hvad er erklæringstype B, og hvornår er den relevant?

Erklæringstype B adskiller sig markant fra erklæringstype A, både i omfang og sikkerhed. Hvor erklæringstype A giver høj sikkerhed og kræver en fuld revision, tilbyder erklæringstype B en mere begrænset form for sikkerhed – ofte kaldet “begrundet overvejelse” eller moderat sikkerhed. Formålet med erklæringstype B er at give interessenter en vis grad af tryghed, uden at virksomheden behøver at gennemgå en omfattende og ressourcekrævende revision.

Erklæringstype B anvendes typisk i situationer, hvor kravene til dokumentation og sikkerhed ikke er så strenge, men hvor det stadig er nødvendigt at skabe tillid til de økonomiske oplysninger. Den kan være særlig relevant for mindre virksomheder, nystartede selskaber eller situationer, hvor virksomheden ønsker at holde revisionsomkostningerne på et lavere niveau, samtidig med at der sikres en vis form for ekstern vurdering.

De væsentligste karakteristika ved erklæringstype B inkluderer:

• Moderat sikkerhed: Revisor udtaler sig med begrænset sikkerhed, hvilket betyder, at brugere får en vurdering, men ikke en fuldstændig garanti for regnskabets rigtighed.
• Begrænset revision: Fokus ligger typisk på udvalgte områder af regnskabet eller specifikke poster, frem for en fuld gennemgang af hele regnskabet.
• Fokus på væsentlige forhold: Revisor identificerer områder med potentielle risici, men går ikke så dybtgående ind i alle processer og kontroller som ved erklæringstype A.
• Mindre dokumentation: Dokumentationskravene er mindre omfattende, hvilket reducerer den administrative byrde for virksomheden.
• Udtalelse i erklæring: Revisor udarbejder en erklæring, der tydeligt angiver, at sikkerheden er begrænset, samt hvilke områder der er vurderet.

Erklæringstype B anvendes typisk i situationer som:

• Intern rapportering: Når ledelsen ønsker en ekstern vurdering af udvalgte regnskabsområder, uden behov for fuld revision.
• Mindre finansielle transaktioner: Ved mindre lån eller kreditaftaler, hvor långiveren ikke kræver høj sikkerhed.
• Regnskaber for mindre selskaber: Mindre aktieselskaber og interessentselskaber kan vælge erklæringstype B, hvis de ønsker en ekstern vurdering uden store omkostninger.
• Specifikke projekter eller opgaver: Nogle gange ønskes en revisorvurdering af udvalgte områder, fx projektregnskaber eller særlige kontraktforhold.

En af de store fordele ved erklæringstype B er fleksibiliteten. Virksomheder kan tilpasse omfanget af revisionen efter behov, hvilket gør det muligt at fokusere på de områder, hvor der er størst usikkerhed eller hvor interessenter kræver dokumentation. For eksempel kan en virksomhed vælge, at revisoren kun vurderer likviditet, omsætning eller større investeringer fremfor hele regnskabet.

Det er vigtigt at forstå, at erklæringstype B ikke erstatter erklæringstype A, men snarere supplerer den. Valget mellem de to afhænger af formålet med erklæringen, kravene fra eksterne parter og virksomhedens ressourcer. Mens erklæringstype A er nødvendig, når høj sikkerhed er kritisk, er erklæringstype B et oplagt valg, når man ønsker en balanceret vurdering uden de store omkostninger og administrative krav.

Sammenfattende tilbyder erklæringstype B en pragmatisk tilgang til ekstern vurdering, der skaber tillid uden at kræve fuld revision. Den er særlig relevant for mindre virksomheder og situationer, hvor fokus er på væsentlige forhold frem for en komplet gennemgang af alle regnskabsposter.

Hvordan vælger man mellem erklæringstype A og B?

Valget mellem erklæringstype A og B er afgørende for, hvordan virksomheden fremstår over for interessenter, og hvor meget sikkerhed der skal til. Mange virksomhedsejere og ledelser står over for dilemmaet: Skal vi investere tid og penge i en fuld revision, eller er en begrænset erklæring tilstrækkelig? Svaret afhænger af virksomhedens størrelse, eksterne krav og formålet med erklæringen.

Først og fremmest bør man overveje interessenterne. Banker, investorer og offentlige myndigheder kan have specifikke krav, som gør erklæringstype A nødvendig. For mindre virksomheder med færre eksterne krav kan erklæringstype B ofte være tilstrækkelig, især hvis målet er at skabe overblik og tillid uden at belaste ressourcerne unødigt.

En række faktorer bør tages i betragtning:

• Lovkrav og branchekrav: Visse typer selskaber eller brancher kræver obligatorisk erklæringstype A, især hvis virksomheden har offentlig interesse.
• Finansielle mål: Hvis virksomheden ønsker at tiltrække investeringer eller optage lån, vil långivere ofte kræve erklæringstype A, da den giver højere sikkerhed.
• Ressourcehensyn: Erklæringstype A kræver mere tid, dokumentation og omkostninger. Mindre virksomheder kan derfor foretrække erklæringstype B for at reducere byrden.
• Intern beslutningstagning: Ledelsen kan have behov for en ekstern vurdering af udvalgte områder uden at gennemføre en fuld revision. Her kan erklæringstype B være ideel.
• Tidshorisont: En erklæringstype B kan ofte gennemføres hurtigere, hvilket er vigtigt, hvis der skal træffes beslutninger på kort tid.

Det er også vigtigt at forstå forskellen i revisors arbejde. Ved erklæringstype A gennemgår revisor alle væsentlige områder i regnskabet med høj grad af sikkerhed. Dette inkluderer:

• Detaljeret gennemgang af regnskabsposter
• Kontrol af interne procedurer og processer
• Ekstern dokumentation og bekræftelser fra tredjepart

Ved erklæringstype B er tilgangen mere fokuseret og begrænset. Revisoren vurderer de mest kritiske områder og udarbejder en erklæring, der tydeligt angiver, at sikkerheden er moderat. Dette gør erklæringstype B både fleksibel og omkostningseffektiv.

En praktisk fremgangsmåde til valg af erklæringstype kunne være:

1. Kortlæg virksomhedens behov for ekstern sikkerhed.
2. Identificer de vigtigste interessenter og deres krav.
3. Vurder omkostninger og ressourcer ved henholdsvis erklæringstype A og B.
4. Diskuter med revisor, hvilke områder der bør inkluderes i erklæringen.
5. Tag en beslutning baseret på balance mellem sikkerhed, omkostninger og behov for dokumentation.

Afslutningsvis bør valget mellem erklæringstype A og B ikke ses som en rigid beslutning, men som en strategisk vurdering. For nogle virksomheder kan erklæringstype B give tilstrækkelig sikkerhed til daglige beslutninger og mindre eksterne krav, mens erklæringstype A er uundværlig, når interessenterne kræver høj sikkerhed og fuld gennemgang. At kende forskellen og forstå konsekvenserne af begge erklæringstyper giver virksomhedsejere mulighed for at træffe informerede beslutninger og skabe den rette balance mellem tryghed og omkostninger.

At vælge mellem erklæringstype A og B handler i sidste ende om at finde den løsning, der passer bedst til din virksomheds behov og ressourcer. Med den rette vejledning fra en revisor kan du både skabe tryghed for interessenter og undgå unødvendige omkostninger. Det handler ikke om “det ene er bedre end det andet”, men om at træffe et bevidst valg, der giver mening for netop din virksomhed og dens situation. På den måde får du en erklæring, der både er praktisk og tryghedsskabende – uden at det bliver mere kompliceret, end det behøver.